Det er i nærværet magien udfolder sig.
At ryste lagen for dagens sand bliver pludselig til så meget mere. Nu er det hvide bølger og der bliver både hoppet og svømmet ovenpå og under bølgerne. Pludselig kaster mor sig over sin Lærke pigen på 6 år, som en farlig haj. Hajen forsvinder og ind under lagenet gemmer både mor og Lærke sig. De hviner og kigger efter hajen. Skrig og de svømmer afsted. Lærke smutter nu ud og finder et dødninge hoved med blinkende øjne og stiller tæt ved sengen. Ind under lagenet igen og hun siger mor skal kigge ud. Og mor skriger. Hjælp. Hajen er lige der. Lærke slukker dens øjne. Nej se mor. Hajen sover. Puha. Men øjnene blir tændt igen og Lærke og mor hviner igen helt optaget af haj legen. Lærke flytter den nu hen hvor den står med en Nemo fisk og sammen ser de, at hajen har fået et andet bytte. De plasker rundt og leger i lagen-vandet, men der går ikke længe før hajen er sulten igen.
Det er så sjovt at blive opslugt af en leg med sit barn. Og bagefter er det tydeligt at vores forståelse vores bånd bliver stærkere. Nærvær og glemme fortid og fremtid er magisk og personligheds opbyggende i den grad. Skøn følelse som voksen at kunne blive grebet af barnets magiske legeverden. Måske man mister lidt sin stemme men den kommer igen 😉
