Kom min datter hjem og sang. Hun spurgte om hvorfor det var sådan og syntes den var vildt sørgelig. Hendes venner havde sunget denne sætning.
Så kom alle tanker op i mig og vi talte om, at livet ikke behøves at føles kort. Når man er så meget sammen som vi to er. Livet og tiden kan føles kort, når børnene er i skole eller institution til sen eftermiddag og hjem og lege lidt, spise og lidt hygge tid og så i seng, og sige på gensyn igen næste dag. Vi er så heldige at have så meget kostbar kvalitets tid sammen hver dag. Vi laver så meget forskelligt og bliver ikke presset af mødetider og hentetider. Hver dag er weekend eller hver dag er hverdag. Ikke som ferie. Der er altid husholdning, hunde luftning, papir arbejde og møder. Dette skoleår 0.klasse i hjemmet er hovedsageligt brugt på at Lærke blev stærk på det sociale område, så lejligheden har været åben for Lærkes venner altid. Hun har taget stort kvantespring på dette område. Og kan nu klare både at lege alene, og være sammen med 2-4 veninder og venner udenfor uden mor helt tæt på.
Vi har i løbet af året naturligt kommet til bogstaver, lyde, lidt skrivning og læsning, samt matematik. Lærke vil bare gerne lære dette og spørg nysgerrigt og har nu lavet sine egne matematik metoder i sit hoved så hun ret hurtigt lægger tal sammen og trækker fra og ganger. Vi har også spillet en hel del minecraft hvor alle færdigheder kræves, hvis man ikke skal spørge hele tiden 🙂
Lærke begynder nu 1. Klasse på Charlottegården, en special skole for børn med ADHD og autisme. Det bliver spændende og Lærke glæder sig.
Det vigtigste for mig er at Lærke trives og er glad. Hendes søvn påvirkes lige med det samme hvis hun ikke er glad, oplever pres og angst i hverdagen.
Fordi vi har fået ro det år 2015-2016 har Lærke fået det så meget bedre. Men en dag igen med urimelige krav eller forkert voksen tone sætter hende hurtigt tilbage. Men vi er heldigvis kommet så langt at jeg hurtigere kan få Lærke ud af angst panik følelser, ud af en spiral der før næsten har været umulig at komme ud af. Nu siger Lærke: “Tak mor fordi du fik mig ud og glad igen.”
