Det eneste Lærke inden søvn huskede på af dagens oplevelser, var da jeg ikke lige ville være med til at lave Disney figur gips afstøbning efter lang leg med dette.
Vi havde ellers hygget med minecraft og Lærke veninde på besøg. Jeg havde lavet fyldmaske af gips på lærkes ansigt og hun lagde også gips på mit ansigt. Var i angst men Uh hun gjorde det meget fint. Og så lavede jeg endnu en maske på Lærke og vi lavede to figurer.
Så ville jeg have en pause, men Lærke ville have vi arbejdede videre med endnu to gips tøj afstøbninger til figurerne.
Et skønt bad hvor vi havde det så sjovt. Jeg fortalte sjove historier og vi grinede.
Jeg synes vi havde haft en super dejlig dag. Lærke blev også tilsidst smurt ind i dejlig bade olie og varmet med hårtørrer og en god film på i Paden.
Men men. Lærke sagde: “Det var trist du ikke ville hjælpe med at lave de Disney figurer med gips. Jeg gjorde det helt selv. Det har ikke været en dejlig dag. ”
Jeg blev irriterende ramt af det og blev ked. Sagde at jeg syntes, vi havde lavet en masse dejlige og sjove ting sammen. Men blot igen helt tørt. “Det har ikke været en dejlig dag. Du ville ikke lave de figurer med mig.”
Og kan nu forstå hun følte sig ensom. Den første glas løve som hun og jeg havde lagt vådt gips på, havde jeg givet stemme. Og det var det, der var det sjove. De andre figurer skulle jeg også give stemme. Havde bare brug for at sidde ned, men havde jeg dog bare tænkt mig om og været hos hende. Det var 10 minutters fravær ud af en hel dag, der knækkede den. Lærke har brug for mig. Hun kom endda ind og sagde at hendes tøj bamse nu havde givet figurerne liv. Det var legen. Ikke selve afstøbningen.
Lærke nåede at falde i søvn, før vi blev glade. Men om morgenen talte vi og jeg sagde, at jeg havde ligget og tænkt og nu forstod hende. Spurgte om hun var blevet bange derinde alene på værelset og det havde hun. Og så ja rigtigt at jeg ikke lagde stemme til figurerne og hun havde følt sig tilsidesat og havde været bange.
Vi aftalte straks efter morgenmad sammen at lave masker til Prik tøjhunden og den store Rapunzel dukke og baby dukken. Og fordi jeg sagde jeg forstod hende, smilede hun. Og jeg fik verdens største krammer.
