Lærke er meget bange for om voksne vil skælde hende ud. Hun kan virke stærk og man kan tro hun kan klare mere end hun kan. Min mor fortalte hende lige om hendes kat som døde. Jeg var der ikke. Lærke blev indadvendt i to dage og meget også udad reagerende og vi havde nogle voldsomme sammenstød. Hun var pludselig en skrap teenager. Men så endelig efter to dage om aftenen, sagde hun. Mormor siger at Mynthe er død. Og hun græd. Hun havde gået med det inden i. Det var alt for voldsomt for hende. Katten Mynthe var mor til hendes kat Lucca, som hun elsker over alt på jorden.
Jeg ville ikke fortælle hende det, fordi vi skulle ikke derover og besøge Mormor alligevel, og hun har mange katte og katten Mynthe var altid ude alligevel. Ved at det tager så hårdt på Lærke. Vi mistede hendes Oliver kat og han er med os tit overalt. Han laver smukke skyer og stjerner til hende. Og når en smuk regnbue viser sig på himlen er det hendes Oliver som sender den til hende.
Voldsomme emner kan ikke bare lige siges. Min mor viste at hun selv var ked af det, så Lærke syntes det var synd for mormor. Hun tænker så tit på alle andre og glemmer sine egne stærke følelser for en tid. Indtil de kommer ud i vredes udbrud, hysteri og vrede. Indtil hun kan fortælle det og græde.
Det er så svært. Ældre mennesker kan have tendens til at tale om døden, om sygdomme og hvor trætte de er. Og det går bare så dybt ind i Lærke. Hun vil gerne redde hele verden hvis hun kunne, og vil bare gerne trøste. Hun er så god til at trøste. Jeg har grædt nogle gange, og det er så voldsomt så god hun er til at omfavne mig og sige kærlige ord. Jeg krammer hende og siger hvor stolt jeg er, og hvor meget jeg elsker hende, og at hun kan fortælle mig alting.
Så mange følelser, så kærlig min Lærke er. Meget svært når jeg har været væk og ikke ved hvad der rigtig er sket og hvad der er blevet sagt og også sagt nej til. Den søde barnepige Mona havde sagt nej til at Lærke måtte spraye med vores lavendel spray, som vi normalt sprayer vores hjem med. Lærke husker alting forbundet med følelser. Hun glemmer også ligesom andre børn. Men følelses erindringer glemmes ikke. Hun føler sig skældt ud, føler sig hurtigt forkert, hvis hun får nej. Hun kan blive helt overopkørt og vil gentage lege eller kilde folk især hvis de siger nej. Hun kan ikke lide det nej, og fortsætter bare og så bliver de mere skrappe. Jeg har fortalt dem tæt på, at det er hendes måde at reagerer på, når hun føler sig forkert. Så griner hun og driller og bliver ved. Så er det bedst at sige hvor dejlig hun er, og om hun ikke kan hjælpe med at komme i gang med en leg omkring fx hendes heste, eller hvad som helst, eller fortælle en historie. Alt der kan tage fokus væk fra den ekstreme situation.
