Vi havde en så skøn tur i tivoli. Prøvede en masse ting, og grinede og skreg som to glade tøser. Vi løb rundt og hyggede, og så det smukkeste lysshow. Lærke har altid nydt tivoli og fundet ro derinde trods de mange mennesker. Hun kender stederne og elsker at se ballet på pantomimen. Blev dog vældig ramt under sylfiden da de begge dør. Men hun holdt det inde. Vidste det ville komme ud senere, men nu glad og ville afsted ud og prøve de sjove “kilde kilde” ting. Rasmus Klump legepladsen nyder hun også. Dejlig overskuelig og stor nok nu når man jo er en stor pige der kan alting. Hun er ret vild fysisk sin alder taget i betragtning, og imponerer altid de større piger.
Jeg havde så lavet den kæmpe store fejl, ikke at have tjekket Buildabear’s åbningstider. Lærke har altid nydt denne butik igen skønt ofte mange mennesker. Hun elsker at bygge og finde på. Hjemme kreativ med alting. Lille sidespring, hun har da lige lavet to grøntsager skinnende med øjne og ben og det samme med nogle citroner.
Men men vi kommer kl 22:10 hen til butikken, som jeg troede lukkede kl 23, ligesom mange andre også gjorde, da flere kikkede ind af de låste døre.
Lærke brød helt sammen. Jeg sagde vi kunne komme igen i morgen, og at de havde sagt derinde, at de normalt lukkede når Tivoli lukkede. Og undskyld at jeg ikke havde 100 procent tjekket det. Hun skreg og græd at jeg havde løjet overfor hende. Hun ville gå væk, og hun var så ulykkelig. Det tog en times tid uden for butikken. Jeg kunne ikke tvinge hende væk, meget stærk lille pige. Hun ville overnatte, fordi hvis vi først kom dagen efter, ville bamsen hun havde set være solgt. Der var 4 ansatte i butikken og håbede desperat at de ville åbne for os. Hun sad der og græd og græd og kiggede ind til dem. Det endte med en taxa hjem hvor hun knuede sig helt ind til mig. Jeg måtte bære hende op, helt tung gjorde hun sig, som om hun ikke levede mere.
Oppe i lejligheden kom hun til sig selv, og sagde vredt “sæt mig ned, lad mig være”. Jeg sagde at nu gik jeg lidt ind i det andet rum og så måtte hun kalde. 1 minut efter gik jeg tilbage, og sagde, at jeg var så ked af at hun var blevet så ulykkelig. Og jeg havde glædet mig så meget til at komme hjem og spille minecraft sammen på computeren med liv på, og se alt det nye hun nu havde lært sig selv. Hun smilede pludselig, og blev helt mild og sagde sødt. “Det gjorde jeg også. Jeg har lavet en overraskelse til dig mor, men jeg skal lige være lidt alene. Kan du ikke gøre det der, at gøre klar til natten, mor”. “Det kan jeg ihvertfald. Er klar når du vil have mig ind”.
Så blev alt godt igen. Var så glad over at vi kunne vende aftenen igen til noget rigtig positivt. Og gå glade og trygge i seng. Dagene kan bare svinge fra den store kærlighed til de store hadeord, og nogle dage er det lettere at bevare roen og tålmodigheden end andre. Men lige i dag bevarede jeg den. Så alt i alt en rigtig god dag, men blot en kæmpe prøvelse.
