En skøn dag på den blå planet med Lærke og hendes veninde Veronika. De løb rundt og så alting, og nødt at de kunne gå rundt helt selv, og komme tilbage til aftalte mødested engang imellem. ”Kom Veronika, vi skal hen og se koralrevet”, sagde Lærke og de løb afsted.
Og røres ved fisk, krabber og søanemoner, som nu hedder kilde kilde blomster, da de lige trækker sig sammen, når man kilder dem.
Pigerne var vilde med havodderne. Og dem der så deres begejstring, synes det var skønt at se, hvor begejstret man kan være.
Lærke har både hund og katte og de bliver nusset og passet på og leget med. Til tider klædt lettere ud, men de går ikke. De søger selv Lærke og elsker at sidde og kigge på hendes lege alene og med veninderne eller og mor. Og de giver hende en dejlig ro.
Så har vi haletudser, og de første har fået ben og arme og sat tilbage ud i naturen. Lærke har haft svært ved at holde på dem og har svært ved insekter og små dyr, men efter lidt tid lærte hun at holde haletudser og frøer.
Lærke har svært ved alle former for skift og vi bruger meget visual time ur, til at se tiden bedre og være forberedt. Men dag til aften og nat er meget svær. Hvis vi er inde et sted og det så er mørkt når vi kommer ud derfra, går hun helt helt ned i kæmpe gråd, skrig og mange ord med at hun vil dø.
Hun tegner mange billeder med dag solnedgang og nat. Hun tegner og maler alt ned hun har svært ved, men derfor stadig kæmpe gråd ved solnedgang. Vi arbejder stadig på dette meget store skift.
Lærke er meget følsom og har store kærlighedsord. ”Mit hjerte går i stykker.”, ”Jeg elsker dig så højt mor, du er mit hjerte.”, ”Mit hjerte sir at jeg nu godt kan gå op til min far, bare jeg kommer hjem når det stadig er dag”. Hun både tegner og maler og synger rigtig mange følelser ud i smukke egne melodier og malerier:
Mor og Lærke når det er dag:
Mor og Lærke når det er solnedgang:
Mor og Lærke når det er nat:
