At være i nærvær, i nuet, glemme sig selv i en leg sammen med sit barn, er så tryghedsgivende og opbyggende. Men kan være svært i en stresset hverdag. Men så vigtigt.
Bekræftelse er et grundbegreb indenfor narrativ pædagogik. (Holmgren Holmgren, Allan ”Narrativ pædagogik” s. 30) beskriver begrebet, som det at være i et flow med brugeren. Det skal forstås som at være til stede med barnet i øjenhøjde, lige nu og her, og være medskaber af en leg, en historie, samles om en tredje fællesting, lytte sammen, deltage sammen. Her træder den voksne ikke blot ind og anerkender, roser en handling, som barnet har udført på en god måde. For Holmgren er bekræftelsesbegrebet knyttet sammen med identiteten, hvorimod han definerer anerkendelsesbegrebet som værende knyttet sammen med handlingen.
At være i nuet og skabe en historie sammen med barnet. Bare at være til stede. Det nytter ikke kun at være halvt til stede. Jeg ved det fra travle dage. “Mor læg nu den telefon. Hvem taler du med? Mor jeg bliver frustreret når du sidder med den mobil.”
Så fantastisk nu ikke at skulle få det hele til at hænge økonomisk sammen, alene mor og samtidigt med Lærke hjemme fuldtid, som helt klart er bedst for hende. Efter blot 2-3 korte børnehave dage endte hun med høj feber og angst for overhovedet at forlade vores lejlighed. Jeg forsøgte noget skuespillerjob på scenen, men det kostede. Det tog tre måneder at bygge tryghed op, hvor jeg slet ikke kunne gå fra hende.
Jeg kan tydelig mærke forskel på Lærke og vores bånd, en dag hvor vi har været rigtig meget sammen bare os to i en leg, ude, indenfor, i badekarret. Det opbygger ligesom den tavse dialog resten af dagen. At man bare forstår hinanden. Virker som om vi de dage kommer tættere på hinanden. Som voksen kan det bare være svært hver dag, ligesom at fortabe sig i en leg, i et maleri, uden at komme til at tænke voksen ting. Men som jeg siger til mig selv, at barnet er i konstant udvikling og lærer så mange nye ting, så vi kan lære det. Vi kan lære at finde noget vi sammen med barnet kan blive helt opslugt af, og så slukke mobil telefonen den times tid eller to. Eller en halv time. Alt er magisk. Bare det at tale igennem en bamse og sætte sig selv til siden, viser tillid og respekt til barnets verden, væsen og det er så meget lettere at få barnet til at skrubbe en håndvask og hjælpe til med maden herefter. Så er der lige vægt, mere balancere, end hvis barnet kun leger med sig selv, eller andre på samme alder, og den voksne mere blot ser på, og siger “nej hvor spændende, nej hvor er din tegning fin”. Børn er kloge og har så fint et sanse apparat, og også retfærdigheds sans. De vil så helt selv gerne hjælpe med voksen ting, hvis den voksne også gerne vil være med i barnets verden, helt tæt på.
