Vi fandt et nyt hjem til vores Malteser hund, Sofus, hvor der var ro og ingen stress og hvor han ikke var i alarm beredskab konstant for at beskytte Lærke. Han var en fantastisk hjælp i 5 år for hende. Men nu var det tid at han kunne blive forkælet og slippe for sit store hunde ansvar som at være en angst hund. Han er i familien og bliver stor forkælet, men blev den hårdeste overgang for os begge. Vi måtte pludselig slet ikke se ham. Skønt aftale om en gang om ugen så Lærke kunne se han havde det godt. Vi blev fuldstændig afskåret. Havde vi solgt ham til en dejlig familie ude på en gård, måtte vi se ham så tosset vi ville. Jeg ville gøre noget godt for min niece men det kostede Lærke meget sorg, så meget at vi kørte ud og så på en Cavalier King Charles hvalp. En lille dreng i kuldet vandt vores hjerter. Vi havde egentlig set lidt på hans bror, hvis nu men nej. Bare kigge. Da vi kom hjem kunne vi kun tænke på den anden hund, der så lidt sjov ud og da vi så film og fotos fra besøget var det kun ham der var på alle billederne. Jeg troede jeg havde taget billeder af den anden hund. Var ret underligt. Det var ikke meningen at vi skulle have en drenge hund og så hurtigt. Vi skulle egentlig bare kigge, da det lige den aften gik for vildt med tårer og stor sorg og ubehagelige ord fra familien som lige gik ud over Lærke. Troede de allerede var solgt. Alle sagde det var umuligt at finde en Cavalier King Charles vovse. Jeg skrev til dem kl 21 og 22:30 var vi på gården 40 minutter væk. Men der skulle komme en og se på hundene tidligt morgen næste dag og ingen af os kunne sove. Vi blev så triste ved tanken over at vores nu Charlie blev solgt. Der var ikke noget at gøre 🙂 Afsted med os. Men vi gav os god tid deroppe. Og vi havde aftalt at køre igen hvis vi var det mindste usikre. 3 timer og han blev ved med at være lige omkring os, og faldt i søvn på Lærkes ben. Også den eneste af hvalpene som kunne tale med vores Gucci diva chihuahua. Han viste respekt og tålmodighed og endte med hun gav ham et meget kort snude kys. De andre hvalpe blev spist af hende næsten. Vi kunne ikke køre uden ham.
Lidt mere Sofus farvel historie før Charlie kom til.
Altså vi tog ud på gården og så på hunde, hvilket vi ikke skulle, grundet Lærke hver dag havde siddet ude hvor de bor, og bare ventet på måske at se Sofus komme løbende, kunne jeg ikke mere. Hvis vi bare havde kunnet se ham. Lærke var så bange for, at han ikke havde det godt. Det eneste hun ønskede var bare lige at se om han var okay. Vi fik billeder af ham, men Lærke blev bare mere trist, fordi hun syntes ikke han havde glæde i øjnene længere, som han plejede. Hun følte ikke hun kunne genkende ham mere, og jeg havde haft en drøm hvor han så os og gik forbi os, men stoppede op og sagde, jeg har glemt noget der er meget vigtigt for mig. Og så løb han hen til os. Men hans forvirring var som meget klar. Drømme er bare til tider meget stærke. Så vi havde begge sindssygt meget brug for at se ham og fortælle ham, at vi ikke bare havde forladt ham men stadig var her.
Der var så mange undskyldninger, hvorfor det ikke lige passede vi kom og luftede ham. Og når jeg skrev, at det var aftalt og det var meget nødvendigt Lærke så ham, blev de blot vrede og tilsidst blev mine opkald ikke besvaret, vi blev ikke lukket ind og smser ikke besvaret. Jeg fandt ud af at mit nummer var blokeret, da jeg ringede fra en anden mobil. De var vrede over de skulle betale noget for ham, 1/3 del af en ny hunds pris, og halvdelen af hvad en sød familie ville købe ham til, med aftale om at vi kunne se ham når som helst, og endda få 14 dages fortrydelse.
Beløb for at have rene linjer og ejerskab gav jeg dem, så de vidste vi ikke bare lige kunne tage ham tilbage igen. Købskontrakt så de ville føle sig sikker, men aftalen om at Lærke måtte se ham, fik jeg ikke skrevet ned. Troede ikke var nødvendigt når familie. Jeg er blevet klogere nu.
Vores dør havde stået åbnet konstant i de 2 år vi boede på samme sted. Der kunne hun hente Sofus lige så tosset hun ville og have ham til overnatning og alle de dage hun ville. Og skønt Lærke sagde hun savnede ham, sagde hun, at det var okay Sofus overnattede fordi hendes kusine havde brug for ham. Hun kunne selv ikke sove hvis han ikke lå tæt ind til hende. Men hun sagde hun nok skulle klare det.
De var sikkert bange for, at vi ville have Sofus tilbage og derfor låst sig inde med ham. Var bare ikke aftalen og Lærke turde kun hvis hun måtte se ham, og måske endda få lov at passe ham en enkel dag engang imellem, men bare se ham var okay. Hun græd så meget på dagen men sagde at jeg skulle bestemme. Så hun har været vred på mig lige siden. Jeg lovede hende lidt Sofus samvær den første tid. Især da min niece havde sagt, døren selvfølgelig altid var åben for os.
Skønt det for mig var dejligt med kun 1 hund, blev Lærke gladere og vores lille Gucci hund savnede en hund at lege med. Hun havde aldrig været alene hund før. Men vi savner stadig Sofus. Måske en dag.
Charlie er stor elsket og han voksede direkte ind i vores hjerter og venter på Lærke når hun er væk og kommer altid og trøster Lærke, hver gang hun får et angst anfald. Selvom hun skriger meget højt og kaster sig rundt, sidder han lige en meter væk og afventer præcist hvornår han kan løbe hen og hoppe op af hende. Perfekt timing. Og Sofus er altid altid velkommen tilbage igen. Og har aftalt at skulle de blive nødt til at give ham et nyt hjem er det direkte her tilbage. Vi har kun set ham en eneste gang siden han flyttede, og hans triste øjne over ikke at skulle med os i bilen var hjerteskærende. Han var begyndt at blive bange i takt med at Lærkes angst blev meget mere højrøstet. Jeg kunne ikke holde ud og se hans bange øjne. Vores to andre hunde springer begge hen til hende og logrer og går ikke før hun er faldet til ro.
Vi planlagde en rejse til Mallorca efter Sofus flyttede. Vi trængte til at komme væk fra alting og fra alt for længe indelukkede Danmark. Vi havde allerede booket rejsen med vores Gucci hund. Charlie kom tilbage til gården hvor hans brødre stadig var i en uge. Han var knust sagde de, da vi tog væk. Og sad bare og kiggede på døren. Allerede 3 uger efter og han vidste vi var hans familie. Vi savnede Charlie så meget. Var skønt at få ham hjem og på turen mærkede Lærke et tydeligt bånd til ham. Sofus bliver aldrig glemt og en dag lykkes det måske at få lov at passe ham. Han har mødt Gucci og Charlie en gang. Eneste gang vi har set ham siden vi sagde farvel. Og Sofus var vild med Charlie og omvendt. Mega dejlig sommer med Charlie hvalp og Gucci. Vi er alle vand glade, måske ikke lige Gucci 🙂
