“Min dag i dag begyndte med at to drenge sloges og da den ene vandt truede den anden dreng ham med en saks, inde i klasselokalet. Jeg gemte mig under et bord med min veninde.” “Sker det tit?” “Ja hver dag slås de. Drama hver dag. Lidt sjovt. Jeg passer på for ikke at sige noget forkert, så jeg ikke gør nogen i klassen vrede.” “Nå ja og så spurgte mine veninder mig om hvad jeg havde gjort for at komme ind på skolen, og jeg svarede: Ikke noget”. Pigerne sagde så: “Hvorfor er du så her? Vi andre har slået nogen i vores gamle skoler.”
En hel almindelig dag. Og skolen sagde at det var den stille klasse hun skulle gå i. Vil ikke vide hvad der sker i skolens andre klasser 🙂
Lærke er lige begyndt på denne skole – Solbakken dagbehandlingsskole, da vi blev tvunget til opstart af kommunen, mens Ankestyrelsen behandler vores sag. Lærke har fået rigtig gode veninder og virker glad men vil ikke derhen hver dag. Hun siger hun har brug for lige at komme sig efter en dag. Jeg spurgte hende igår: Hvad har I lavet i skolen idag (hun var lidt hurtig vred og irritabel) og så fortalte hun om saksen og også om et drama mellem de 4 piger, og ingen voksne havde set hændelsen, været tilstede tæt på så de ligesom kunne træde pædagogisk ind så ingen pludselig blev holdt udenfor, eller værre kom til skade, nu de ellers ret søde piger (når jeg møder dem) muligvis har været lidt voldelige på tidligere skoler.
Men jeg må sige det er en fantastisk følelse at følge Lærke i skole og så bare være mig, og have tid til det jeg skal uden at stresse rundt og være parat til hvad der nu end kan ske og hvad vores hjemmeskole dag skal indeholde. Fungeret men kan godt mærke det er en rar følelse at have lidt alene tid, men mest kun fordi hun virker glad, når jeg henter hende. Jeg synes også det er ret flot at hun kan klare alt det der sker i skolen og at hun omtaler det som drama med både et smil og angst i øjnene. Hun siger at skolen er værre end de andre to skoler hun har gået på, men her har hun 3 rigtig gode veninder og hun får kram hver morgen når hun kommer, hvilket betyder alt for hende. De tre piger skændes også indbyrdes men ikke med Lærke. Hun passer på for ikke at tirre nogen af dem, og har fundet ud af hvad der kan gøre dem vrede. Der er også en rigtig sød pædagog som Lærke er meget meget tryg sammen med. Men ikke nogen af de andre. De tegner en del, og ved ikke rigtigt hvad de ellers fordriver tiden med derhenne. Men hun har også kun være der ca 12 lange dage. Hvilket er rigtig mange. Hun vil rigtig gerne i skole og det betyder så meget. Stolt sagde hun, at hun havde sagt til en dreng, der stod med en stor gren og sagde at han ville have gyngen, at de var kommet først og ville ikke gå fra gyngen. Flot hun sagde fra, men mor her lidt bange for stor tyk gren og drengen. Lærerne havde ikke set situationen, da de normalt står et pænt stykke væk oppe af en stejl mudret bakke. Super dejlig kælkebakke når sne 🙂
Lærke fortalte sine veninder at hun var bange for at få skæld ud, da de spurgte hende om, hvorfor hun ikke sagde nej til at lege med en af pigerne når hun alligevel bare gik sin vej. Og så var Lærke alene derude. Da Lærke fortalte mig hvad pigerne sagde til hende, havde hun tårer i øjnene: “Mor de sagde at de vil passe på mig, så der ikke sker noget med mig.”
Så skønt denne skole var presset ned over os, er vi kun positivt overraskede. Stort set alle klassens børn begyndte først på skolen her efter sommerferien, så helt ny klasse. Pædagogerne sagde også det var fantastisk med en klasse med 4 piger og 4 drenge. Her i denne lange juleferie, vågnede hun og sagde, hvornår kan jeg komme i skole igen. Jeg savner mine veninder. Ikke fordi der er mangel på legeaftaler denne ferie, men det var præcis skolesammenhængen og det at være en del af en gruppe.
