Da Lærke var lille gemte hun sig hos mig, og var rigtig bange for mange ting og mange mennesker. Små ændringer i frisure og makeup, eller mænds skæg var voldsomt for Lærke. Insekter kan hun stadig slet ikke med. Men er nu blevet modig og kan holde haletudser og frøer i hånden. Nu kan hun selv gå ned på legepladsen og nogen gange også helt selv skabe en lege relation. Jeg kikker på afstand og er tæt på. Hun vil bare så gerne kunne nogle ting helt selv. Og hendes sprog er blevet så fint og nuanceret.
Hun har altid været meget fysisk dygtig. Hun lærte sig selv som 3 årig at stå på hoved og hænder og slå nu de flotteste vejrmøller, trampolin luft kolbøtter og mange piruetter. Hun danser klassisk ballet, og lærer nye trin ved at se mig lige danse dem, eller når vi har været inde og se ballet. Så sidder hun helt stille meget koncentreret. Men så er der det med at lære at gynge. Det skulle jeg lære hende, da jeg opdagede at hun ikke vidste hvordan man gjorde. Men det med at cykle. Hun kom en dag hjem fra en af de korte børnehave dage og sagde jeg kan cykle. Jeg tænkte jo ja men troede ikke lige på det. Men så fandt hun en cykel på plænen, satte sig på den og cyklede afsted. Og svømning, 1 time med bælte og vinger. Jeg viste hende lige hvordan man gjorde, og så sagde hun, nu må du tage det hele af mig. Jeg kan svømme nu. Uh det var jeg nu ikke helt tryg ved, og strittede imod, men hun fik mig overtalt og hun svømmede brystsvømning med armene og plaskede med benene. Og derefter lærte hun hurtigt at dykke ned, være ligesom Ariel som hun sagde, og brystsvømning også med benene. Men så er der små enkle ting som jeg troede hun kunne, og som jeg må lære hende.
Hun har altid været glad for min Iphone og Ipad fra halvanet år gammel, og hun blev hurtig god til at genkende spil og puslespil og logger nu bare ind på hendes egen mac book med kode og åbner minecraft og bygger løs.
Så er hun bare så kærlig. Fortæller sin kærlighed i meget fine og smukke ord og sætninger, synger sange til dem hun elsker og holder meget af sine tre veninder. Men hun har svært ved at forstå når man har ondt i ryggen eller er syg. Hun har store følelser inden i, og da hun ikke havde noget sprog før 3 års alderen var det meget svært, at få hende igennem de store angst/vredes udbrud. Så har vi tegnet en del, og brugt at tegne situationerne ned. Lærke er gået ind og tegnet en ked Lærke og en vred mor, hvis jeg ikke har kunnet beherske mig. Og vi har så sammen tegnet en glad Lærke og en glad mor der krammer. Jeg har også brudt ned en del gange. Uden søvn, selv meget følsom og alt for mange dage alene bare os to, med mange nedbrud over dørklokken, postbud, uventet besøg, den blå glaskugle væk osv. Alt kan gå galt. Man har aldrig en sikker stund. Som de sagde i børnehaven, Lærke balancerer ligesom på en knivspids og kan falde når som helst. Det har hjulpet med tegninger, og det at kunne tale igennem et tøjdyr.
Og hvis Lærke savnede en af sine veninder gik hun helt i spiral op af i gråd og senere da sproget kom, jeg vil dø, ingen kan lide mig, alle hader mig, slå mig ihjel mor, jeg vil dø. Disse anfald kom også ude blandt mennesker, og ud jeg er meget genert og havde noget vanskeligt ved disse nedbrud. Derfor ville jeg have bil, så jeg kunne tage hende op og med mig og ind i bilen. Nogen gange kunne jeg bare slet ikke nå hende på nogen måde. Dette er heldigvis blevet bedre.
Jeg kunne også da hun var mindre, lave hestehaler og så komme ind i stuen og sige jeg var en af hendes veninder, og ligesom tale lyst og lege hende, og sige jeg ikke vidste hvor noget var, og blive begejstret for hendes legetøj. Det hjalp og hun talte til mig som hun ville gøre hvis det var den rigtige veninde. Men den virker ikke længere. Hun kan stadig gå helt ned i savn over en veninde og intet hjælper rigtigt. Jeg giver hende nu lidt fred for sig selv, for jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Intet ligesom hjælper. Så det arbejder jeg på at finde ud af.
Lærke kan holde sig en hel dag med både tisse og lave stort. Hun har svært ved at gå på toilettet uden jeg er der. Hun kommer hjem fra sin far, fra veninde og tisser så voldsomt meget, og siger hun har holdt sig hele dagen. Og det samme med lort. Men nu har hun lært, at hun for voldsom mavepine, når hun holde den inde en hel dag og nat. Hun var sammen med mormor et par timer, og de sad og spillede et spil. Lærke meget god til at spille. Og pludselig kikker hun op, og siger ”Jeg vil have min mor nu”. Mormor siger at nu spiller vi jo lige og hygger rigtig meget. Så siger hun ”Mormor kan du tage lort”. Og de fandt ud af det. Men hun holder sig mest og kan ikke holde ud at skulle tørre sig selv endnu.
Grisede fingre og fødder skal vaskes lige med det samme, og lugten af slik kan hun slet ikke være i nærheden af, ligesom alt der lugter lidt voldsomt. Men fra at hun satte i et stort vræl over dem, leder hun nu selv efter vådservietter eller spørg pænt om at få et fodbad.
Lærke har altid haft svært ved både spise og drikke regulering, søvnvanskeligheder og svært ved skift – selv dag til aften er hver dag et meget stort problem – og så er der det med at kunne regulerer energi niveaet. Hun har kørt på, og jeg har altid skulle finde en måde at få hende ned i gear, fx ved en bil tur eller tur i ladcyklen. Men det med at kunne sove om aftenen er svært. Hun er bange for natten og det at falde i søvn. Overgang fra vågen til sovetilstand, og vågner stadig ofte om natten. Men jeg synes nu her som snart 5 ½ år at hun bedre kan mærke når hun skal lægge sig lidt i en gynge og lukke øjnene og hvile midt om dagen, uden at sove. Eller se en tegnefilm og slappe af.
Det har hjulpet rigtig meget at have Lærke fast hjemme det sidste halve år. Her er der sket stort skifte, mere ro end før, men stadig vælter dagen endnu over det mindste. Jeg kan mærke en tryghed og tillid fra Lærke og hun viser sin kærlighed så meget, og siger tak mor fordi du lærte mig det (evt at gynge eller slå kolbøtter over en stang eller at sjippe eller nye bogstaver, eller nye dansetricks). ”Når jeg er sammen med dig hele tiden mor, lærer jeg så mange ting”.
