Der er gået så lang tid siden min datter har gået bare lidt i skole eller været tilknyttet en skole. Tror i alt kun 30 dage af få timer fordelt på to forskellige skoler i 1.klasse og i 3. klasse. Min datter er så bange for at forsøge et nyt skole tilbud nu. Hun har været så tålmodig men ingen af de to skoler overholdte eller huskede vores aftaler og de kunne ikke undskylde sig ud af det der skete eller ikke skete. Lærke kan ikke glemme, det sidder i hende og hun får angst ubevidst når hun så skal afsted igen. Vi venter stadig spændt her efter mange måneder uden tilskrivning i en skole, på hvad der kommer til at ske. Psykiater har peget på en skole med en til en tilbud og den eneste der matcher bedst på både GUA diagnosen (viden som de to andre skoler ikke havde) og en til en har vi i første forsøg ikke fået. Men sagsbehandler forsøger igen. Hun er så sød og synes vi har været igennem så meget og ventet i årevis nu på at finde et passende skoletilbud. (0. klasse til her slut 3. klasse i hjemmet) Men Lærke er så bange for igen at forsøge. Jeg ville allerhelst fortsat have hende hjemme og i trygge rammer for hende. Mange spørger om hun så ikke mangler det sociale. Men fordi jeg har gjort mig så meget umage med at hente veninder hjem og vi flyttede på familie kollegium med adgang lige ud til grønne plæner og legepladser har hun mødt en del piger her. Her er veninder til Lærke hver dag mellem 3 til 8 timer. Tætte veninder. De sociale fag har vi i den grad haft her i vores egen lille skole 🙂 og kreativitet er i højsæde. Det boglige tager vi når det opstår. Hendes ordforråd er meget stort og hun må ofte forklare ords betydning og ordsprogs betydning til sine veninder. Men jeg har også altid helt fra lille talt til hende voksent og sat ord på hendes følelser da hun først talte som 3 årig og senere og nu når hun går ind i sig selv og ikke kan formulere sig eller forstå hvad der skete før at hun gik helt i baglås. Min farmor sagde til mig da jeg var lidt usikker på det med dansk da hun ikke har lært at læse endnu: “Vi har i vores familie ikke været så stærke til dansk så det skal du ikke tænke på, men fokusere på alt det kreative som Lærke er så god til.” Og ja det kaster hun sig naturligt over hver dag med maling, tegning, bygge og designe store smukke og cool huse i computerspil og kreere de vildeste byer på vores minecraft server som hun og veninde så leger i med opfindsomme lege. Og alt musikken, sang og dans. Og lave flotte tiktok/musicali videoer og hun elsker at youtube. (Jeg får ikke redigeret alt så en lang video liste til mig) Men de små spændende videoer kan hun selv. Hun digter gode historier og finder på sangtekster. Hun er altid i gang og sidder ikke stille bare og ser tv. Hvis vi ser noget sammen i stuen danser hun samtidigt eller står på hænder eller hullahop ring i næsten 20 minutter af gangen. Hvis noget på youtube så er det til inspiration til kreative aktiviteter bagefter.
Jeg er ordblind og lærte først sent at læse. Kunne ikke få de bogstaver til at ligne noget eller på ingen måder se ord, bare hulter til bulter med alle de mange bogstaver. Tror først i slutningen af 3. klasse eller 4. klasse det endelig kom til mig, og så blev jeg også meget hurtig rigtig godt. Gik på privatskole i Ordrup Sankt Joseph søstrene skole, og min dansklærer sagde en dag til mig, efter jeg havde læst højt: “Man kan tydelig høre hvor meget Gry har øvet sig, helt perfekt oplæsning.” Jeg var altid ærlig, og sagde at jeg altså undskyld slet ikke havde øvet mig. Så sagde hun mega sødt: “Så er du et naturtalent”. Jeg lærte at læse da jeg var klar. Alt sker i forskellige tempi forskelligt fra barn til barn. Men fordi veninderne går meget op i det begyndte jeg at bekymre mig om indlæring. Lærke er så sej. Hun siger bare. Jeg kan ikke læse. Og så læser de det der skal læses op for hende. Men hun kan jo godt lidt. Hun bliver så glad når hun siger. “Mor er det ikke det her der står her” og så læser hun en sætning eller et skilt højt. Hun blev så glad da jeg sagde, at jeg var ordblind og min lillebror også og hun måske nok havde arvet det. “Så er det jo bare derfor, jeg synes det er så svært.” Men hun er stædig. Hun bliver ved, og ofte øver hun færdigheder når jeg ikke er til steder og så bare kan det. Mest skuffet var jeg da hun pludselig sagde. “Jeg kan cykle”. Vi havde slet ikke øvet. Så lige det troede jeg ikke helt på. Men så så jeg hende cykle afsted som 4 årig på sin lille cykel. Jeg skulle jo løbe efter hende med den der stang som sidder fast på cyklen. Og svømning klarede hun også selv. Igen som 4 årig havde hun næsten brystsvømningen og hovedspring som 5 årig og meget høje spring fra skib ude på åbent hav i Grækenland. Og svømmede hele vejen rundt om det store piratskib med mig. Forstår nu slet ikke at jeg har været bekymret for læsning og regning. Hun er så kvik og havde fra 4 årig allerede et meget nuanceret talesprog fik jeg fortalt. Da jeg fortalte Lærke at jeg var ordblind og hun måske også var, står i hendes udredning at det godt kan være tilfældet, blev hun så glad. “Så er det derfor det er så svært for mig at lære at læse.”
Bare det dog var muligt igen at søge om hjemmeskoling af sin barn men samtidigt blive ved med at modtage tabt arbejdsfortjeneste, nu det er så svært for kommunen at finde og bevilge et skoletilbud. Med evt bare en lærer herhjemme nogle timer om ugen. Den tanke er hun også meget nervøs for. Hun er bange for det med bøgerne og ikke at kunne. Det gør at hun føler at hun er dårlig til alting.
Lærke blev også så glad da jeg fortalte og forklarede omkring hendes GUA diagnose, og hvad der kan være svært og let. Hun ville gerne fortælle om det så hun måske kunne hjælpe andre børn også med GUA.
