Hvordan kan man sige at et barn er mere normalt end et andet? Børnene bruger ordet flittigt og de kommer et sted fra. “Jeg vil være et normalt barn ligesom alle mine venner”, kan min datter sige lige pludselig. Fordi det har hun hørt hun ikke er. Hun kommer heldigvis selv frem til, at hun vil være ligesom hun er, og hun elsker sit liv.
Er det børn uden diagnoser som omtales som normale? Diagnose børn og normale børn?
Der findes ikke to børn som er ens. Men vi har et samfund hvor alle helst skal kunne fungere indenfor vor tids fastsatte norm- og regelsystem.
Jeg fik spørgsmålet: “Hvordan forklarer du din datter om diagnoser?”
Kategoriseringer som desværre kan være nødvendigt nogen gange for at kunne hjælpe sit barn bedst muligt og selv få rådgivning. Medmindre man bare kan klare det selv og tage fri og hjemmeskole og have tålmodigheden og viden på specifikke områder. Jeg gjorde dette i mange år og er stadig ikke i mål med skoletilbud der fungerer endnu.
Børn er alle forskellige og vi har alle vores egne narrativer, tanker, følelser og vil tro at alle tænker og føler forskelligt.
Jeg gik i meget lang tid og tænkte over hvordan jeg kunne fortælle min datter om de her ‘forskellige kasser med bogstaver i’.
Jeg læste at DNA-strengene er bygget op af fire forskellige nukleotider Adenin (A), Thymin (T), Guanin (G), og Cytosin (C), og det fik mig til at tænke på de fire streng instrumenter og de fire temperamenter, og diagnose bogstaverne, og så fik jeg ideen at jeg kunne forklare deres forskelligheder ved at tale om musik instrumenters og musikken herfra. Dna strenge – instrumenters strenge. Vores Dna strenge er bare inden i os mens mange instrumenterne strenge kan ses. Klaverets er ligesom menneskets også inde i kroppen fx. Dette talte jeg med Lärke om og hun kunne straks relatere til dette billede. Strenge, DNA, instrumenter, musik, forskellige toner, kombinationer og hun blev inspireret til at luft spille på alle de instrumenter hun kendte til. Da hun spillede på harpe i luften, sagde hun, at hun var ligesom en harpe. Fra helt lille elskede hun når vi lavede et nodelandskab hvor hun kunne placere de dybe toner ned i havet og de lyse oppe i den soloplyste himmel. Hun har altid lavet mange melodier siden hun var tre år, og hun nødt at føle hun kunne skrive sine melodier ned. Så jeg har hele tiden haft i baghovedet at hun holder meget af musik, og har altid sunget og danset og nynnet før hun kunne gå og tale.
Jeg satte mig så ned sammen med hendes veninder og vi talte om at de jo alle er forskellige. Og de fangede billedet om DNA og instrument strenge. Nogle skal stemmes ofte og andre ikke helt så tit, nogle er lyse og andre mørke, nogle strenge springer hurtigere og anderledes end andre, antal af strenge varierer og instrumenterne har hver deres klang, toner og stemme.
Jeg sagde der var 4 streng instrumenter – violin, cello, bratsch og kontrabas med forskellig klang, tyngde, lethed og mange andre instrumenter med strenge. Og så talte vi om hvilke de kendte til og kunne lide. Lärke har en stor instrument kasse som de flittigt spiller på.
Min datter sagde igen hun var en harpe og hendes veninde sagde hun var en elguitar. Fx pigen som kunne lide el guitar begynder ofte at græde voldsomt ved det mindste lille fald eller hovedbump eller hvis et hår skulle falde af hendes hoved og Lärke græder meget sjældent hvis hun slår sig, men tilgengæld springer Lärkes strenge hvis aftaler ikke bliver overholdt, hvis dagen ændrer sig, hvis veninden kommer flere timer for sent, eller nogen siger hun lyver. Lärke har også en veninde som er en hvirvel vind meget højttalende og som taler rigtig meget og non stop, lidt som en violin, og det var hun helt enig i. Alle voksne som børn er så forskellige. Deres svingningsniveau, følsomhed, styrker, svagheder, forskellige grænser, hastighed, intelligens socialt / videnskabeligt, intuition, empati og temperamenter, som Carl Nielsen har givet et smukt og for mig inspirerende musikalsk billede på i sin 2. symfoni – De fire temperamenter.
Hvilke instrumenter bliver der spillet på? Alle instrumenterne er lige vigtige i orkestret og alle mennesker – børn som voksne er lige vigtige i symfoniens store samspil. Intet instrument eller menneske er mere normalt end et andet, eller vigtigere og bedre! Hvilket instrument eller instrumenter kan barnet lide at spille på og hvilke spiller inden i barnet? Er musikken i mol eller dur og hvilken toneart er vi i?
I musikken kan man tale om at der kan være en hovedstemme, en hovedmelodi de andre instrumenter følger, eller der kan være flere selvstændige melodier – stemmer der spiller sammen, men er forskellige i toner og rytme. Samme med mennesker. Nogen kan lide at følge, andre kan lide at bestemme og nogen kan lide at gøre lidt af hvert afhængig af sted, tid, regler, socialt samspil. Nogen har en bedre kemi end andre. Nogen er mere optimistiske, naive, nervøse, ængstelige, tungsindige. Nogen har let til tårer mens andre har let til latter osv. Alle mennesker er forskellige og vi svinger forskelligt med hinanden og har hver vores narrativer – historier, tempi, humør, temperament.
Men vores samfunds mange bogstaver er åbenbart nødvendige for at møllen kan dreje rundt. Og hvad med alle dem uden bogstaverne, får de dem med tiden, når skolens og arbejdsmarkedets pres og konkurrenceprægning synliggør disse og får deres strenge til at springe.
Samfundets symfoni består af alle vores forskellige melodier, stemmer, historier, personligheder, tonearter, polyfonisk eller homofonisk sammenspil socialt er vi alle vigtige skønt forskellige. Der er ikke en tone der er mere normal end en anden tone. Vi er alle betydningsfulde i samfundets symfoniske samspil.
