Solen skinnede, havet var varmt og jeg var i sommerhus med min datter Lærke. Så ringede min veninde og jeg kunne høre der var noget helt galt.
”Hvordan klarer du det”? spurgte hun, ”Her midt i stormen”?
”I stormen, øh, jeg forstår ikke rigtig”? sagde jeg og kiggede ud på den danske sommer.
”Okay bare glem det, bedst du ikke lige ser det”, sagde hun.
”Hvad mener du? ”
Den storm min veninde havde set, blæste med orkanagtig styrke på BT’s facebookside. Under et interview til avisen om min skuespillerkarriere og mig som mor, fortalte jeg at jeg stadig ammede min datter på fire år. Det viste sig at være meget grænseoverskridende for mange mennesker.
400 indslag i debatten på under en time.
Og folk var helt oppe og køre. Både mænd og kvinder. Tonen var pænt voldsomt og der blev sagt en del ubehageligheder. Må indrømme jeg blev lidt ked af det. Heldigvis var der også nogle som forsvarede mig. Og en del kvinder der skrev privat at de var lykkelige for at jeg turde stå frem med at jeg langtidsammede. Det er der åbenbart mange kvinder, som ikke tør.
Men hele denne storm fik mig til at tænke.
Er det overhovedet muligt at langtids-amme i Danmark?
Rigtig mange kvinder jeg taler med er stoppet tidligt med at amme. Ikke fordi de selv ønsker det, men på grund af pres fra både familie, venner og bekendte. Nogle har endda fortalt, at deres mænd ikke længere accepterede amningen. de ville have brysterne tilbage kun til dem. Det er som om, at i Danmark handler det bare om,at få kvinderne til at holde op med at amme så hurtigt som muligt.
Tilbage på arbejdsmarkedet, børnene i institution og konkurrencestaten lever videre.
Jeg har for eksempel hørt en medhjælper i en børnehave sige til et barn: ”Ammer du virkelig stadig. Det er da kun babyer der gør sådan noget. Det burde du da holde op med.”
Og da min datter Lærke forsøgte at gå lidt i vuggestue – uden held – så sagde en pædagog til mig, at hvis pigen ikke kom 5 dage om ugen i 6-7 timer, så ville hun jo aldrig lære at gå på arbejde. 1,5 år gammel.
Jeg synes, at der skete et tydeligt skift i folks holdninger til amning, da visse cafeer gjorde det forbudt at amme der. Pludselig blev det legalt at være modstander af amning.
Men amning er en sag der burde være mellem mor og barn og ingen andre. Og hvert forhold er unikt
Jeg har ammet Lærke til hun selv ikke ville mere. Hun var da 4 ½ år gammel.
Min datter er både særlig sensitiv og er indenfor autisme spektret. Og det hjalp hende rigtig meget at vi kunne have helt stille stunder med amning og helt tæt kontakt. Mælken synes hun smagte dejligt. Med alderen begyndte hun selv at vælge den kolde komælk.
Men vigtigst er, at vi valgte selv.
Som alle kvinder der har ammet ved, så kommer denne tid aldrig tilbage. Og jeg er sikker på, at det giver mere selvsikre og trygge børn.
Tænk at vi lever i en tid, der skulle være så fri, og alligevel er vi mange, der føler os presset til at gå imod vores egen indre stemme.
