Det er sommerferie og bare så livsgivende med varmeomfavnelse af den skønne sol. Glæden bobler inden i men også angsten for et nyt skoleår. Men det er først om nogle måneder heldigvis. Nu står tiden på vand, hygge, is, kreastunder med maling, bastik – tie dye af alt hvidt tøj og leg med veninder og vores to små nye killinger.
Et helt år igen med samtaler med skole og kommunen og først efter en børnesamtale med Lærke omkring hendes tid på Solbakken skole gik det op for dem hvor alvorligt situationen var. De havde ellers forsøgt at presse os tilbage til skolen, med trussel om forældrepålæg – fratagelse af boligstøtte og børnepenge – hvis vi ikke samarbejdede med skolen. Jeg havde endda skrevet en lang redegørelse omkring hele Lærkes skoleforløb og det er ikke småting der er sket. Mobning, til det havde lærer sagt at hun skulle rustes til ikke at tage det så tungt. Udstillet fagligt i klassen, dog også rost rigtig meget i engelsk og kunstfag og allerværst sikkerheden. Stole blev kastet og de andre børn alene i et rum mens alle ressourcer gik til en bestemt dreng. Men skønt de havde sagt at det var en stille klasse, hørte jeg selv en lærer en dag helt nonchalant sige til de andre, om alle børnene var gået amok på en gang. Og ja det må man sige de var. Lærke løb usynligt ind i klassen langs væggen for ikke at komme i skudlinjen af de aggressive børn. Ansatte tog ikke noget af det jeg, sagsrådgiver og vores psykolog sagde seriøst og alle aftaler til de mange møder blev ikke overholdt. Jeg kan intet positivt sige om skolen udover at det er en meget smuk bygning.
Lærke har før været bevilget 1:1 lærer, og det sagde de også ville være tilstede på Solbakken skole men fordi der ikke var 1:1 og Lærke gik der i en lille periode er denne bevilling væk og hun kommer nu på Basen skole på Østerbro. Hvor de ellers havde mulighed for 1:1. Og fordi Solbakken skoles personale, som ikke har nogen form for specialuddannelse og ikke har læst Lærkes udredning, kun har skrevet solstråle historier omkring Lærke på skolen (for at beholde københavns kommunes bevilling) , vælger de at tro skolens ord skønt både mine og Lærkes meget præcise og detaljerede beskrivelse og hvad det gjorde ved hende inden i, og hvordan hun ville blive nødt til at lukke sit hjerte og blive en smilende robot pige uden liv i øjnene og uden hukommelse og et lukket hjerte, hvis hun skulle tilbage. Dette demonstrerede hun. Var ret uhyggeligt at se hvordan hele hendes ansigt ændrede sig. Både sagsrådgiver og jeg fik tårer i øjnene. Sagsrådgiver lovede hende at hun ikke ville blive tvunget tilbage på skolen, og hun var blevet nødt til at love at intet af det Lærke fortalte ville blive sagt til Solbakken skole, for overhovedet at få hende til at fortælle om sine oplevelser. Men Lærke spurgte hende om hun virkelig mente at hun ikke ville blive tvunget tilbage, fordi det blev hun jo sidste gang, da hun blot efter første besøg var bange for både leder og pædagogisk leder, og en dreng meget voldsom første dag.
Angsten i hendes stemme har hun ikke haft så voldsomt når hun har fortalt om de to andre skoler hun har gået på også i korte perioder. Lige præcis det med at hun kun i korte forløb nu har forsøgt at gå på 3 forskellige skoler, skulle også lige fremhæves på stort kommune møde. Hertil svarede jeg, at hvis de nu bare havde fundet en skole der kender til Lærkes diagnoser og hvor flyvende stole lige over hendes hoved, trusler med sakse og kæppe ikke er hverdagskost, så havde alt nok været fint, og hun skulle ikke have været igennem tre lange skolevægrings angst perioder, hvilket også slider utrolig meget på mig selvfølgelig. Fordi jeg sætter alt andet til side og lader stille op i de få stunder jeg har alene, gør at vi hver dag har hyggestunder og smil. Men let er det ikke og jeg synes bare det bliver svære at håndterer når verden bryder sammen herhjemme og stormen bare fortsætter på orkanstyrke.
Jeg har talt med Basen skole og de virker meget bedre klædt på, og har andre børn med GUA – autisme spektrum forstyrrelsen. Men som de sagde mente de også at Søstjerneskolen ville være bedre til Lærke. Og de har en plads ledig, men min sagsrådgivers områdechef siger nej, grundet årsager min sagsrådgiver ikke kan fortælle mig. Skolen har ellers sat deres priser ned og min sagsrådgiver ringede og talte med lederen og hun lød optimistisk, men fik et stort nej af sin chef. Skønt skolen har mange børn fra Københavns kommune. Men fik så at vide da jeg spurgte igen, at skolen bare ikke var i udbud hos Kbh’s kommune.
Positivt er at hun forhåbentligt får en plads på Basen skole efter sommerferien. Nu bare sommerferie hygge med vores to dejlige vovser.
